Gavnø Skovdistrikt

Print

Gavnø Skovdistrikt

Gavnø Skovdistrikt udgør ca. 1.000 hektar, og har specialiseret sig i at levere skovprodukter af næsten enhver art. Vi har et tæt samarbejde med savværker og mange års erfaring med mange forskellige skovprodukter. Vi tilbyder brænde, selvskovning og sankning fra de tilhørende skove uden fordyrende mellemled.

Det er muligt at ride i skovdistriktet. Læs mere nedenfor.

Brænde

Vi tilbyder stammer og grene fra ældre træer, herunder nåle og løvtræer. Brændet er opskåret og har en længde på 2,7 meter og en diameter på 30 – 100 cm. Brændet er beliggende på stier i de tilhørende skove. Brænde tilbydes hele året – så længe lager haves.

Du skal opskære og flække brændet, hvilket du gerne må gøre i skoven. Alle brændestablerne er beliggende, så det er muligt for dig at komme frem med en personbil og trailer. Transport kan arrangeres.

For yderligere information om brænde kontakt venligst Jørgen K. Nielsen på telefon 4084 0596.

Selvskovning/Sankning

Vi tilbyder stammer fra yngre og ældre træer, herunder nåle og løvtræer. Brændet har en diameter på 7 – 30 cm. Træerne står i de tilhørende skove. Selvskovning tilbydes i perioden fra medio januar til april.

Du skal fælde og opskære de mærkede træer til brænde og transportere brændet ud til bilfast vej. Enkelte arealer er kun tilgængelige med traktor.

Ridning i skoven

Vi tilbyder ridning i de smukke skovomgivelser til Gavnø Gods, herunder Toftekær, Rådet, Rettestrup Plantage, Gavevænge* samt Marbjerg Plantage.

Ridetilladelsen gælder fra kl. 7.00 – 19.00, og i vinterhalvåret fra solopgang til solnedgang.

Erhvervelse af ridekort kan ske ved at fremsende personlige data som navn, adresse, cpr-nr., betaling samt et vellignende pasfoto til Gavnø Godskontor, Gavnø 2, 4700 Næstved. Mrk. kuverten “Ridning”.

Ridning, priser 2014

- Årskort kr. 750,00 pr. pers. under 15 år og kr. 1.300,00 pr. pers. over 15 år. – Halvårskort kr. 750,00 pr. pers. – Dagskort/Gæstekort kr. 75,00 pr. pers.

  • Der kan udstedes ridekort KUN gældende til Gavesvænge til følgende priser:
    - Årskort Kr. 375,00 pr. person under 15 år Kr. 750,00 pr person over 15 år
    - Halvårskort kr. 375,00 pr. pers. over 15 år
    - Dagskort/Gæstekort kr. 75,00 pr. pers.

Bemærk venligst, at der vil blive opkrævet et gebyr på kr. 500,00 for ridning i skoven uden gyldig tilladelse!

Sommergræsning

Vi tilbyder sommergræsning fra 15. maj til 15. oktober.

  • Sommergræsning med ridekort kr. 600,00 pr. måned
  • Sommergræsning uden ridekort kr. 650,00 pr. måned

Bemærk venligst, at hestens ejer har ansvaret for at holde opsyn med sin hest!

For yderligere information om skovdistriktet kontakt venligst skovrider Niels Bjerg:

Telefon: 5672 5383 el. 2080 5460
Telefax: 5672 8283
E-mail: skovrider

For yderligere information om ridning kontakt venligst Lene Olofsson Pedersen:

Telefon: 55 700 200
Telefax: 55 700 101
E-mail: sekretariat